Till hemsidan
Sverige i 1600-talletSverige i 1700-talletSverige i 1800-talletSverige 1900-1950Sverige 1950-2000
DanmarkFinlandSverigeNorge
Sverige |
Posten i Sverige
Da postvæsenet blev grundlagt i Sverige i 1636, fik Stockholms postkontor en særstilling og var samtidig centraladministration. Postvæsenet købte sin første ejendom i 1720 i Gamla Stan-bydelen i Stockholm. Her lå et postkontor indtil 1939, men i dag optager Postmuseum hele huset.

"Poststationerne" blev indført i 1861 for at fungere som underafdelinger af det nærmeste overordnede postkontor. I 1860 fandtes der i alt 196 postfilialer, men efter at der blev oprettet postfilialer i stor skala i 1875, var antallet øget dramatisk til 1883. I de to første årtier af 1900-tallet lod postvæsenet opføre flere imponerende bygningsværker. I Stockholm (1903) og i Malmö (1906) blev der bygget nye prangende centralposthuse.

I 1930'erne byggede man i Stockholm en række funktionalistiske posthuse, som rummede både postlokaliteter og boliger. Posthusene i perioden 1940-1965 var kendetegnet ved, at de indeholdt samtlige postfunktioner, og at ekspeditionshallen var udsmykket med offentlig kunst af høj kvalitet.

I 1990'erne har postvæsenet i stadig højere grad satset på mindre servicesteder, som indrettes hos en partner. Ofte er det en lokal handlende, som har indrettet en del af lokalet som servicested for postanliggender.