 |
Posten i Norge 1647-2000
|
Det norske postvæsen blev oprettet i 1647. Hannibal Sehested (1609-1666) var statholder i Norge fra 1642 og fik til opgave at etablere postvæsenet. Sehested var en dygtig administrator og satte ressourcer ind på at udvikle samfærdsel og kommunikation med resten af landet, særlig København.
Retten til at drive postvæsenet blev fra starten overladt til private, men underlagt myndighedernes kontrol. Postmesterembedet blev auktioneret eller forpagtet bort til højstbydende og blev på et tidligt tidspunkt en god indtægtskilde for kongen. I 1719 blev Postvæsenet overtaget af staten. Frem til 1814 gav driften store overskud, som blev anvendt til forskellige godgørende formål, særlig i Danmark. Først omkring 1800 kom der fart på udbygningen af rutenettet, og postgangen blev hyppigere.
Efter 1814 overgik styringen af Postvæsenet fra den enevældige konge i København til Stortinget og den norske regering. Der opstod et syn på Postvæsenet som et middel til at fremme samfundsudviklingen. En betydelig udbygning af rutenettet og antallet af poststeder blev igangsat. Behovet for skriftlig kommunikation øgedes, portoen blev sat ned og postmængden voksede.
Postverket bidrog i årene efter 1945 til udviklingen af velfærdssamfundet gennem en udbygning af nettet og tjenesterne i distrikterne. Den øgede konkurrence på tjenesterne medførte omstillinger. Samfundsinstitutionen er blevet til en moderne virksomhed, som har besvaret udfordringerne med effektivisering, nye tjenester og en bevidst satsning på rentabilitet.
|
|
|
|